Julekalenderbogen – glæden ved at glæde andre

Julekalenderbogen er udkommet!
Vejledende udsalgspris 285,-

Køb den hos en boghandler nær dig eller her på hjemmesiden.

Se flere billeder fra Julekalenderbogen her.

Du får 144 sider fyldt med inspiration og forslag til at fremstille julekalendere, som både er sjove at lave – og modtage. Bogen er fyldt med stemningsfyldte farvefotos og finurlige ideer til at gøre december til en endnu dejligere måned. Det er en flot bog at kikke i og få ideer fra, en bog der kan sætte tanker i gang. Det er en særlig bog, som ikke ligner andre juleinspirationsbøger.

Det er den første bog kun om julekalendere i Danmark.

Der er fokus på relationerne mellem giver og modtager af kalenderne. Du får anvisninger på hvordan du kan gøre, før og i december. Der er lister over materialer der skal bruges, og til hver kalenderidé er der tips eller variationer.

Det er bogen om glæden ved at give og modtage små og store pakker, hilsner og tanker gennem december måned. Barndommens glæde og spænding over nedtællingen til jul, som her får mulighed for at få fornyet kraft ved julekalendere, der har fokus på det personlige, det nære, på den personlige historie og fortælling pakket ind i en moderne udformning.

Det er en bog, hvor du får ideer til, hvordan du kan udvikle dine egne personlige kalendere til glæde for både modtager og giver. Det er ikke dyrt, svært eller besværligt, men sjovt, givende og lidt anderledes. Der er fokus på glæden ved at give julekalendere mellem generationerne. Du får 33 kalenderideer, der alle kan udvikles. Der er ligeledes ideer til, hvordan du kan forære din julekalender væk, så den bliver helt personlig.

Julekalenderens historie fortælles af museumsinspektør Jens Ingvordsen, Den Gamle By, ledsaget af fine billedeksempler. Måske er der kalendere, du kender?

Idé og tekst: Inge Rigmor Østerby
Julekalenderens historie: Jens Ingvordsen
Fotografi: Rikke Skov
Grafisk tilrettelæggelse: Lise Glindvad